Epinion, pluss leadership og cefu (Center for Ungdomsforskning) har evalueret pakken og er kommet frem til at ungdomsuddannelserne underkender UUs vurderinger. Topscorer er gymnasierne der optager over 50 % af de unge som UU vurderer til ikke at kunne gennemføre en uddannelse uden yderligere grundlæggende forberedelse.
Med andre ord; når UU fortæller den unge, at han/hun ikke er parat socialt, personligt eller fagligt til at gennemføre en gymnasial uddannelse, insisterer den unge og hans/hendes forældre. Derfor bliver den unge sendt til optagelsesprøve på gymnasiet. Og her lader gymnasiet altså over halvdelen af de unge starte på trods af UUs vurdering.
Det er åbenlyst dybt ironisk, at man på gymnasierne, dvs på stx – på hhx og htx blander man sig ikke offentligt i debatten om, hvem eleverne er og hvordan uddannelserne bør være - klager over at uddannelsens kvalitet er under voldsomt pres, når man samtidig lukker de elever ind der vurderes til ikke at besidde de nødvendige grundlæggende sociale, personlige og faglige færdigheder til at fastholde for ikke at sige være med til at højne uddannelsens kvaliteter.
Ifølge evalueringen er UU ikke blege for at påpege, at gymnasierne tænker på økonomien, når de vurderer kommende elever ved optagelsesprøver. Ydermere påpeger UU det fatale ved at gymnasierne i stor stil underkender deres vurderinger i forhold til det tillidsforhold der helt grundlæggende opbygges og bør være (UU)vejleder og elev imellem.Det sidste er ikke det mindst vigtige. Uanset ungdomsuddannelsernes lemfældighed eller ej ved optagelserne af de unge, er UU-vejlederens rolle som vejleder sat voldsomt under pres, når vejledning udskiftes med vurdering af den unges uddannelsesmuligheder. Hvor mange unge og deres forældre anerkender vejledningens værdi, når vurdering er vigtigere end vejledning igennem uddannelsessystemet - og udenfor sgu. Med god grund kan ”de måske egnede” spørge til studievejledningens værdi, når det alt andet lige handler om at bestå for at være inde i varmen, først og fremmest i gymnasiets varme.
UU har åbenlyst misforstået hvad der er sket i deres branche under den borgerlige regering; en konsekvent omlægning fra vejledning til vurdering, fra (ud)dannelse til forretning. Problemstillingen er altså ikke bare gymnasiernes, men bliver bare synlig, når UUs vurderinger/domme underkendes af gymnasierne. Her drives nemlig også forretning. Gymnasiet lytter til de eventuelt kommende elevers bøn om optagelse.En handelsskolelærer fortalte mig for nylig på en konference omkring frafald på ungdomsuddannelserne, at han som ny lærer reagerede på, at ledelsen omtalte eleverne som ´kunder´. Jeg var forarget sammen med ham, men tænkte at den varebetegnelse næppe var ny på handelsskolen – men det samme gør sig altså nu gældende på alle de gymnasiale uddannelser.
Mig bekendt har UU ikke reageret på sin nye rolle som institution for vurdering frem for vejledning, ligesom ungdomsuddannelserne ikke reagerede på den forrige regerings nedlæggelse af deres studievejledning. Måske vil de fleste i uddannelsesbranchen bare uddannelsesforretning. I så fald er evalueringen af Ungepakke 2 fremragende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar